



Det er vinter i Gammel Rye. Da Johan er i Brugsen for at handle, støder han ind i en tysker i sort læderfrakke. Mobiltelefonerne ryger på gulvet, manden er anspændt og hidser sig op. Episoden er hurtigt overstået, men senere på dagen modtager Johan en mystisk SMS ...
”OPERATION FASCAS. MØDE I KOMMANDO-BUNKEREN PÅ RYE FLYVEPLADS DEN 13/1 KL 22. PLAN FOR AFPRØVNING. MÅL: GAMMEL RYE. FORVENTET TAB: 400 LIV …”
Det er ikke Johans mobiltelefon!
SMS'en og den forbyttede mobil bringer Kildebanden sammen i deres underjordiske stenhule. Et kapløb med tiden begynder. Ondsindede kræfter er i gang med at færdiggøre et projekt fra 2. verdenskrig, og katastrofen venter forude ...
OPERATION FASCAS er en selvstændig fortælling i serien om Kildebanden. Tidligere er udkommet: KILDEBANDEN og JAGTEN PÅ KLOSTERGULDET.
JAGTEN PÅ KLOSTERGULDET er en selvstændig fortsættelse af KILDEBANDEN, den første bog i serien om Kildebanden fra Gammel Rye.

”Tredie bog om Kildebanden er spændende læsning. Forfriskende at handlingen foregår midt om vinteren uden for en ferie .... Børnene I Kildebanden er forskellige, og det gør gruppen både autentisk og harmonisk ..."
”I Operation FASCAS er nynazister på spil I Gl. Rye. De vil tage et våben fra 2. Verdenskrig I brug, FASCAS, som tyskerne eksperimenterede med ved Flyvepladsen. Gl. Rye er I fare, og Kildebanden må I aktion. Læs selv, hvordan det går I den spændende bog, der kan anbefales som højtlæsning for børn og voksne ...”