"KILDEBANDEN"
BOGSERIEN.
FORFATTEREN.
GAMMEL RYE.
"KILDEBANDEN".
"JAGTEN PÅ KLOSTERGULDET".
"OPERATION FASCAS".
fra Gammel Rye
"JAGTEN PÅ KLOSTERGULDET"
"OPERATION FASCAS"
Kildebanden

Selvom den 12-årige Johan drømmer om store oplevelser i udlandet, må han for femte år i træk tilbringe sommerferien hjemme i landsbyen Gammel Rye.

 

Dagene snegler sig afsted, men da han styrter på sin mountainbike og finder en kilde i en underjordisk stenhule, tager ferien en helt ny drejning.

 

Sammen med Martin, Ditte og Isabella går Johan på opdagelse i Kildehulen, og da de fire kammerater kommer på sporet af et tyveri planlagt af de berygtede skaterdrenge, tager begivenhederne for alvor fart.

Om bogen
Anmeldelser  

"Kildebanden er spændende. Fra starten sker der noget ..... historien er god, og får mig til at tænke på Enid Blytons mange spændingsbøger. Det er en god ting."

 

 

 

Forfatter Rikke Dyrhave Nissen

www.fortaellingen.dk

Læs hele anmeldelsen her

 

 

 

 

 

"Bogen er alletiders underholdning for børn i 3. -  4. klasse … elementært spændende, let læselig og med et pænt stort og åben tryk … Det er en rigtig god idé at lade bogen tage afsæt i historien om Sct. Sørens Kilde og om Gl. Ryes betydning i Middelalderen  …..  Jeg kan sagtens anbefale at følge ”Kildebandens” medlemmer: Martin, Ditte, Isabella og Johan på eventyr ….."

 

 

 

Bibliotekar Karen Thomsen

Læs hele anmeldelsen i lokal-bladet ”Aktuelt” (side 15)  her

"Renhjertet retro fra Rye. Det klareste kildevæld springer i Tommy Kjeldahl Jensens mysteriebog. Skal det være retro, så lad det være retro."

Steffen Larsen, Politiken. Læs hele anmeldelsen her

Galgebakken, Gammel Rye.

Udvalgte kommentarer   

"Min datter Julie blev meget glad for "Kildebanden", og syntes den var god. Jeg har læst den for 5. klasse på skolen hvor jeg arbejder. De syntes ligeledes, at det var en spændende og god bog. Jeg underviser i historie og fortælling, så vi fik samtidig en snak om myter og fortællinger, da bogen gav anledning til en del spørgsmål. Jeg anbefaler den varmt til andre og håber, at der en dag kommer en fortsættelse, måske med et andet spændende mysterium. Endnu engang tak. :-)"

 

 

 

Gitte Tofte Klausen, Slagelse.

" ... "Kildebanden" levede til fulde op til forventningerne, god og gedigen fortællekunst, og noget som også "vores børn" på landet kan forholde sig til - ellers er der jo meget storby-litteratur til."

 

 

 

Knud Aage Bengtsen, Møldrup.

"Jeg kan helt klart anbefale "Kildebanden". Ida og jeg har haft mange hyggestunder med den, hvor vi har skiftes til at læse højt for hinanden. Vi synes lidt at den lægger op til, at det bliver en serie.."

 

 

 

Mads Sørensen, Sejs.

Stenansigtet i diget på Jægergårdsvej, Gammel Rye.